Bosch service logo

Rådmandsgade 74 - 2200 København

For everything your car needs.

Om os


Auto Mathies: Her kommer vi hele vejen rundt

Velkommen til Auto Mathies – dit lokale autoværksted på Nørrebro. Hos os får du alt inden for reparation og service af alle slags bilmærker og –årgange, og vi er kendt for vores nærværende service og reparationer i høj kvalitet. Derudover reparerer vi også i garantiperioden på helt nye biler, og du beholder naturligvis din fabriksgaranti.

Vi er en del af den verdensomspændende værkstedskæde Bosch Car Service, og det er din garanti for reparationer og service i højeste kvalitet, fuld gennemsigtighed og levering til tiden.
Vores ekspertise strækker sig fra almindelige mekaniske reparationer af ældre biler til avanceret fejlfinding på nyere biler, og derfor er du altid meget velkommen til at kontakte os med den udfordring, du skal have løst med din bil. 

Auto Mathies er indbegrebet af nærværende service og dig som kunde i fokus. Vi hjælper dig for eksempel gerne med at finde videre, hvis du skal efterlade din bil på vores værksted. Uanset om du har behov for at leje en lånebil, låne en cykel eller finde en rute med offentlig transport, sørger vi for, at du kommer godt på vej, indtil din bil er klar til afhentning hos os.

Nedenfor beskriver vi nogle af de opgaver, der er vores spidskompetence, og du skal aldrig tøve med at tage fat i os, hvis du har yderligere spørgsmål eller forespørgsler. Det gør du enten ved at ringe på telefon 35 83 19 61 eller ved at udfylde vores kontaktformular her på siden.

Vil du bestille tid til reparation eller service allerede nu, finder du vores online bookingsystem ved at følge linket her »

Det får du blandt andet løst hos Auto Mathies

Ud over generelle mekaniske og tekniske reparationer af din bil, har vi hos Auto Mathies en række spidskompetencer.

Først og fremmest har vi rigtig meget erfaring inden for glasarbejde lige fra rudemontering til reparation af soltage.

Ud over det har vi eget skadecenter, hvor vi hjælper dig med at samarbejde med netop dit forsikringsselskab og udbedre skaden på din bil hurtigt og effektivt.

Blandt andre ydelser får du blandt andet afdrejning af bremseskiver (et alternativ til at erstatte dem på grund af rust), synsklargøring og transport af din bil til syn, levering og montering af alle typer dæk og meget andet.

Vil du vide mere om nogle af vores ydelser, finder du en oversigt over en række af dem her »

Du er også meget velkommen til at kontakte os og tage en uforpligtende snak om den opgave, du ønsker, at vi løser. Ring enten på telefon 35 83 19 61 eller udfyld vores kontaktformular, og så vender vi hurtigt tilbage til dig.

På gensyn hos Auto Mathies på Nørrebro.

Kontakt os


Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles
Privatlivspolitik & Servicevilkår gælder